Forstå dette århundredes potentielt vigtigste teknologi

Afadmin

Forstå dette århundredes potentielt vigtigste teknologi

Der er fart på udviklingen, når det kommer til teknologi. Der er dog meget, der ikke holder længe, fordi det blot er trendy i et par måneder eller mindre. Her snakker vi selvfølgelig om alle de smarte gadgets, der ender med at være mere besværlige i stedet – de holder ikke længe. Heldigvis er der dog også noget teknologi, der i modsætning til ovenstående eksempel er med til at ændre verden. Hvad snakker vi om? Blockchain selvfølgelig.

Sådan virker en blockchain

Når der bliver introducerede nye begreber for den generelle befolkning, så går der en del år, før alle forstår, hvad det går ud på. Dette gør sig i særdeleshed gældende for ordet blockchain, som mange snakker om, men næsten ingen forstår. Mange snakker om blockchain, fordi de har investeret i kryptovalutaer som Ethereum for eksempel. Kender du ikke Ethereum, så er det måske et godt tidspunkt at stifte bekendtskab med denne kryptovaluta – læs mere her.

For at kunne forklare, hvordan en blockchain fungerer på dansk, er det nok bedst at starte med at oversætte ordet. Tager vi den direkte oversættelse, så ender vi med noget i stil med “blok kæde”. Laver vi det om til en mere dansk version af ordet, så ender vi med noget i stil med “en kæde af blokke”. Det kan være, at det allerede giver bedre mening for dig. Hvis ikke, så forklarer vi, hvad en blok og en kæde har med blockchain at gøre.

Når man skal indsætte data i en traditionel database, så indsætter man det bare, og så kan man ændre det på ethvert tidspunkt uden begrænsninger – med mindre man sætter disse begrænsninger selv. I en blockchain, som også er en form for database, fungerer det lidt anderledes. Man samler alle de ting, der skal ind i databasen på et givent tidspunkt, i en blok. Denne blok bliver smidt på blockchainen, men før dette sker, så får den et unikt ID. Dette unikke ID ændrer sig, hvis én lille detalje i denne blok ændrer sig. Derudover skriver man også ID’et på den forrige blok på den nye blok. Vi har altså en blok, der selv har et ID, men samtidig fortæller den os, hvilken blok, der kom før den. Vi kan nu se, hvordan blokke bliver kædet sammen – vi har en blockchain. Ændrer man på en blok i midten af kæden, så bliver alle efterfølgende blokke jo forkerte, og dermed har man brudt kæden – og dette skal man ikke gøre.

Om forfatteren

admin administrator