Hvordan følger man bedst med i valget? Der findes selvfølgelig ikke et definitivt svar, men der er en masse forskellige ting, du kan gøre for at følge bedst med i folketingsvalget. Hvis du kan vil blive bedre til at finde viden og følge med i valget, så læs videre her.
Søg information på internettet
På internettet har du adgang til uendelige mængder information. Derfor er det også en oplagt mulighed for at søge efter den viden, som du gerne vil have. Hvis du er helt på bar bund, er det smart at danne sig et overblik over folketingskandidater og partier, så du ved, hvad og hvem du skal kigge efter og holde øje med.
Følg blogs
Der findes også mange blogs om valget, som gør det nemt for dig at følge med i, hvad der sker. Her vil du ofte kunne læse mere i dybden om forskellige personer, partier og ting, der er sket. Selvfølgelig er det vigtigt at være opmærksom på, om personerne bag bloggen er politisk farvede. Det kan nemlig have stor betydning for vinklen på bloggens indhold.
Følg med i nyhederne
I nyhederne vil du ofte få et mere objektivt overblik over valget. Også i f.eks. debatter vil en journalist prøve at presse kandidaterne, så deres holdninger bliver genovervejet og gennemtænkt.
Få notifikationer fra TV2 og DR
Det er selvfølgelig en rigtig god ide at se nyhederne hver dag, samt følge med i forskellige valg-udsendelser og debatter. Hvis du ikke har tid til at sætte dig foran tv-et hver dag, kan du i stedet få notifikationer fra TV2 og DR. Det kan du gøre på telefonen sådan, at du modtager opdateringer i løbet af dagen, når der sker noget. Det er en nem måde at få et overblik over udviklingen i valget.
Følg folketingskandidaterne på Twitter og andre sociale medier.
De sociale medier er gode til at give folketingskandidaterne og partierne en platform, hvor de uforstyrret kan dele deres budskab. De vil ofte også kommentere på nyheder, debatter og lignende. Derfor er det et fint sted at følge med i, hvad partierne og kandidaterne synes og melder ud. De forskellige kandidater er også gode til at debattere på de sociale medier, og derfor kan det give et nyt indblik i de forskellige kandidaters politik.
Om forfatteren