Sådan kan du indrette dig på få kvadratmeter

Afadmin

Sådan kan du indrette dig på få kvadratmeter

Det er ikke nogen hemmelighed, at der er rigtig mange af os, der bor småt. Det er især noget, der gør sig gældende, hvis vi har bosat os i de større byer i landet, hvor der ofte er pladsmangel, og derfor tages selv de mindste boliger i brug med stor glæde.

Det betyder dog også, at vi er nødt til at tænke en smule praktisk og ikke mindst multifunktionelt, når vi indretter os for at få så meget ud af de få kvadratmeter som muligt.

Få nogle tip til at indrette dig i små boliger herunder.

Foren det pæne med det praktiske med en bambus kommode

For det første bør du finde møbler, der har flere funktioner, og som således ikke blot er enten praktiske eller pæne, men som rummer begge ting. Det kan for eksempel være en bambus kommode, som du kan finde på en online side som; https://www.tinekhome.com/da/kollektion/Kommoder-221/.

Når det kommer til en kommode, er der nemlig tale om et perfekt møbel til de små hjem. En sådan består af flere skuffer, der kan bruges til at gemme alverdens rod væk, og samtidig kan den pyntes pænt på toppen, således den også bliver en integreret del af indretningen.

Gør brug af smarte, multifunktionelle møbler

Dernæst bør du tage et kig på de mange gode muligheder, som der byder sig med ekstra multifunktionelle møbler.

Det kan for eksempel være en sovesofa. Om dagen kan den agere sofa i din stue, mens rummet om natten vil være dit soveværelse, idet sofaen kan laves til en god seng.

Det kan også være en fordel med et bord, der kan slås ned fra væggen, så det kun er fremme og tager plads, når du rent faktisk har behov for at sidde ved det, et sofabord der også tilbyder opbevaring samt rulleborde, så du kan flytte rundt på møblet.

Indret med masser af spejle og snyd øjet

Tag også et kig på de muligheder, der byder sig med spejle. Med spejle er det muligt at skabe en lang række forskellige illusioner, og det er lige præcis den evne, du skal benytte dig af.

Spejle kan nemlig snyde øjet, og det betyder, at de kan få et rum til at synes større, end et egentlig er. Med det sagt bør du hænge større spejle op i dine små rum som for eksempel en smal entre, og straks vil den synes større, end den egentlig er.

Spejle er desuden også praktiske, idet vi bruger dem til at tjekke, at vi ser anstændige ud.

Placer tæpper under dine forskellige områder

Sidst men ikke mindst bør du også investere i tæpper.

Med disse skaber du nemlig ikke bare et blødt underlag og et smukt islæt, du kan også ramme de forskellige områder i dit hjem ind, således du kan skabe flere klare funktioner i et rum. Læg for eksempel et tæppe under sofaen for at skabe et stue-område og et andet under dit spisebord for at inddæmme et spisestue-område.

Om forfatteren

admin administrator