Skal du i gang med at indrette dit nye hjem, kan vi anbefale dig at tage et kig på møbler fra boboonline. Vi har et meget stort udbud af møbler, og de findes i alle afskygninger og designs. Indendørs og udendørs møbler og tilbehør af forskellig art, der tilføjer hygge og stemning i rummene.
Det kan være svært at finde ud af, hvilke møbler, man har brug for, når man skal skabe et nyt hjem. Men her giver vi et bud på nogle ting, der kan være fine at indrette hjemmet med.
Gode idéer til stuen
Som udgangspunkt vil vi anbefale dig at købe en sofa. Den må gerne være komfortabel at sidde i, men også indbydende og lækker at kigge på. Foran sofaen kan du placere et sofabord i en farve eller et materiale, der passer til sofaen.
Det kan også være en god idé med et par lænestole omkring sofabordet. Det giver flere siddepladser, når I skal sidde og hygge jer. Til dine bøger, figurer og nipseting, anbefaler vi at bruge en reol, en skænk eller et vitrineskab. Det skaber ro og stilfuldhed, når de forskellige småting er opbevaret i forskellige møbler. Et par malerier på væggene og en standerlampe og bordlampe, ja, så har du skabt et skønt hyggerum til dig og familien.
Hvis du ikke har en decideret spisestue i boligen, kan du sagtens anbringe et spisebord i stuen. Afhængig af stuens størrelse, kan du kigge på, om der er plads til et bord med udtræk, så du kan forlænge det med tillægsplader. Placer nogle gode spisebordsstole omkring bordet og en loftlampe over bordet, så du og dine gæster kan se hinanden.
Hvilke møbler skal stå i soveværelset?
En seng er næsten et must, når vi taler om soveværelset. Hos boboonline har vi både dobbeltsenge og enkeltmandssenge, og de findes både med og uden hovedgavl. Ved siden af sengen kan du placere et sengebord, og en væglampe er god, når du skal læse eller gætte kryds og tværs inden sengetid.
Dit tøj og tilbehør kan du hænge i et garderobeskab eller lægge i en kommode, og på væggen kan du hænge et spejl og nogle fine billeder.
Møbler, der fungerer godt i entréen
For at skabe orden i entréen er det praktisk at have et skoskab til fodtøj. Derudover anbefaler vi en knagerække til overtøjet og et fint vægspejl. Hvis du har plads til det, kan det også være skønt med en lille entrébænk, så du kan sidde ned og tage dit fodtøj på.
Havemøbler til terrasse og altan
Boboonline har rigtig mange møbler, der passer til udendørs rum. Der findes lækre haveborde og havestole, stilfulde loungemøbler, store havesofaer, komfortable liggestole, bålfade, og parasoller.
Du kan få skønne havemøbler, der fungerer godt på den store terrasse, men også mindre møbler, der passer til den lille have og på altanen. Kan du godt lide krydderurter og blomster, har vi fine krukker og plantekasser i mange stilfulde designs.
Skab hygge i hjemmet med boligtilbehør
Når møblerne har fået sin plads i rummene, kan du tilføje stemning og hygge med boligtilbehør. Her byder vi på sjove og finurlige skulpturer og pyntegenstande, der kan stå på borde og i vindueskarme. Du kan skabe stemningslys med lanterner og lysestager og selvfølgelig også med gulvlamper og bordlamper.
Små væghylder, spændende plakater, sjove vægdekorationer, puffer og skamler og ikke mindst gulvtæpper, puder og plaids er ofte med til at fuldende looket i hjemmet, så det ser stemningsfuldt og beboeligt ud. Såfremt du er allergisk over for dufte, kan vi anbefale, at du placerer nogle kunstige planter rundt omkring i rummene.
Om forfatteren