Når to personer indgår ægteskab, etableres der et såkaldt ”formuefællesskab”, dvs. at der til en vis grad sker en sammenblanding af ægtefællernes økonomiske forhold, f.eks. skattemæssigt. Mange ægtefæller tror dog fejlagtigt, at alle de værdier, de hver især ejer, overgår til fælles ejerskab mellem ægtefællerne. Dette er en udbredt misforståelse, der nok bedst kan forklares ved, at man i mange år – lidt misvisende – har brugt betegnelsen ”fælleseje” om de midler, som ægtefællerne samlet set ejer.
Hvordan betyder formuefællesskab så helt præcis?
Selvom ægtefællerne er gift, ejer hver ægtefælle dog hver især, hvad de ejede ved ægteskabets indgåelse og måtte erhverve undervejs i ægteskabet. Det betyder, at kun ejerægtefællen kan råde over genstande, f.eks. købe og sælge denne, ligesom hver ægtefælle fortsat kun hæfter for egen evt. gæld. Det kaldes princippet om ”særråden” og ”særhæften”.
Hvad sker der ved skilsmisse og dødsfald?
Et ægteskab kan groft set ophøre på to måder – skilsmisse eller dødsfald – og det er først her, formuefællesskabet får sin egentlige betydning. Formuefællesskabet betyder, at alt, hvad ægtefællerne hver især ejer, ved skilsmisse eller ved den enes dødsfald, skal lægges sammen og divideres med to. Den ene halvdel tilfalder den ene ægtefælle – mens den anden tilfalder den anden ægtefælle (el. evt. dennes arvinger). Det er som udgangspunkt samtlige af ægtefællernes midler, der skal ligeledes – dog undtaget almindelige og rimelige pensionsordninger. De midler, der indgår i delingen, kaldes ”delingsformue” (tidl. fælleseje).
Hvordan ændrer man dette udgangspunkt?
Hvis I ikke ønsker at ligedele jeres formuer ved skilsmisse el. dødsfald, kan I ændre på dette udgangspunkt ved at oprette en ægtepagt, hvor i bestemmer, at hele eller dele af jeres formuer skal være ”særeje” i ægteskabet. Dén formue, der er særeje i ægteskabet for i en ægtepagt, kan den pågældende ejerægtefælle trække ud før ligedelingen.
Findes der forskellige særejeformer?
I kan frit bestemme, hvor lidt eller meget, der skal være særeje, f.eks. om særejet skal gælde hele jeres formuer, bestemte beløb, genstande, eller evt. alt med undtagelse af bestemte beløb, genstande osv. Det er også op til jer, om I ønsker, at særejet kun skal gælde i tilfælde af skilsmisse og ikke ved dødsfald, eller om særejet skal gælde, uanset om jeres ægteskab ophører som følge af skilsmisse eller dødsfald. Disse særejeformuer kaldes for hhv. skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, og du kan læse mere om ægtepagt, særeje og særejeformer her.
Om forfatteren